Schitt's Creek | |
---|---|
Information | |
Genre | Sitcom, LGBTI+ relateret tv-serie, tv-seriekomedie |
Skabt af | Eugene Levy, Dan Levy |
Medvirkende | Catherine O’Hara, Annie Murphy, Emily Hampshire, Eugene Levy, Dan Levy, Jennifer Robertson |
Originalsprog | Engelsk |
Sæsoner og afsnit | |
Antal sæsoner | 6 |
Antal afsnit | 80 |
Produktion | |
Produktionsland | Canada |
Udsendt | |
Oprindelig kanal | CBC Television |
Links | |
Officiel hjemmeside | |
Schitt's Creek på IMDb (engelsk) | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Schitt's Creek er en canadisk tv-sitcom skabt af far og søn Eugene og Dan Levy og sendt på CBC Television fra 13. januar 2015 til 7. april 2020.[1] Serien består af 80 afsnit fordelt på seks sæsoner.[2][3] Den er produceret af Not A Real Company Productions[4] og Canadian Broadcasting Corporation. Serien følger den tidligere velhavende Rose-families prøvelser og trængsler. Efter at Roses forretningschef begår underslæb i familievirksomheden, Rose Video, mister familien sin formue og flytter til Schitt's Creek, en lille by de engang købte som en joke.[5] Familien, der består af Johnny Rose (Eugene Levy) og Moira Rose (Catherine O'Hara) og deres voksne børn David (Dan Levy) og Alexis (Annie Murphy), bor nu på motel skal tilpasse sig livet uden penge og med hinanden.[5]
Konceptet til serien kom fra Dan Levy, der spekulerede på hvordan velhavende familier, som ofte vises i amerikansk reality-tv, ville reagere hvis de mistede alle deres penge.[6] Han videreudviklede serien med sin far, Eugene, før han pitchede serien til flere canadiske og amerikanske netværk. Serien blev først solgt til CBC Television i Canada og sikrede sig endelig finansiering til at starte produktionen i sit salg til Pop TV i USA, hvor den havde premiere den 11. februar 2015.
Schitt's Creek modtog ros fra anmelderne og opnåede et kultfølge især for skrivningen, humoren og skuespillet. Serien vandt flere priser inklusiv to ACTRA Awards og 18 Canadian Screen awards.[7][8] Den var den første canadiske komedieserie der blev nomineret til en Critics' Choice Television Award for bedste komedieserie.[9] Den modtog også to Screen Actors Guild Awards inklusiv Screen Actors Guild Award for Outstanding Performance by an Ensemble in a Comedy Series og i alt 19 nomineringer til Primetime Emmy Award inklusiv bedste komedieserie to gange.[10][11][12] Serien modtog 15 af disse nomineringer for sin sjette og sidste sæson, hvilket gjorde den til den mest nominerede til en Primetime Emmy Award for en series sidste sæson.[12] For dens portræt af LGBT, modtog serien to nomineringer til en GLAAD Media Award for Bedste komedieserie og vandt den ene.[13]
Ved Primetime Emmy Awards 2020 modtog serien priser i alle syv komediekategorier. Det var første gang for en komedie eller dramaserie at modtage alle syv priser. Samtidigt satte serien en ny rekord for flest Emmyvindere af en komedieserie i én sæson og slog dermed The Marvelous Mrs. Maisels rekord fra 2018.
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet weisblott
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet out-2015